Aktiv rejse i nord og central Vietnam

Pris fra 27.500 DKK / person

Ønsker du et ægte aktivt eventyr? Hvor du på egen hånd, kan komme helt tæt på det autentiske Vietnam? Så er denne rejse sagen! Her mødes fantastisk vandring i Vietnams højeste bjerge, med selv-guidede cykeldage, cruise og kajak, og ikke mindst spændende vandring i Tu Lan grotterne i midt Vietnam. Rejsen kombinerer aktive eventyr, med spændende kulturmøder, god mad og unikke overnatninger.

Topas Selv Guidet Cykeltur

Denne rejse indeholder blandt andet vores unikke Topas Selvguidet Cykeltur (TSC) i Sapa.
3 dages cykling gennem bjergområdet, hvor du kan nyde friheden i at bevæge dig rundt i dit eget tempo, men samtidig føle dig tryg ved, at vi håndterer alt det praktiske og sikkerheden omkring turen.
Vores GPS-aktiverede smartphone vil lede dig rundt på ruten og den viser dig også, hvor de bedste lokale spisesteder til frokost er, og hvilke retter vi kan anbefale. Telefonen fungerer også som din sikkerhed, da den hele tiden kan vise os hvor du er, og er hotline til vores ansatte.

Tu Lan Grotterne

Vandring og huleudforskning i Tu Lan grotterne har en minimumsalder på 16 år.

Rejsen dag for dag

  Aktivitet Overnatning
Dag 1 Fly fra Danmark
Vores rejser er baseret på afrejse fra Københavns Lufthavn, men er du interesseret i afrejse fra andre lufthavne kan vi selvfølgelig også hjælpe med det.

Inkluderede måltider: - / - / - (der serveres måltider og snack ombord på flyet på de oversøiske flyvninger)
Dag 2 Ankomst i Hanoi Hong Ngoc Dynastie
Når du lander i Noi Bai, Hanoi lufthavn, byder vores chauffør dig velkommen og kører dig til dit hotel i Hanoi.

Resten af dagen kan du på egen hånd få et første indtryk af farverige Hanoi eller slappe af efter rejsen.

Inkluderede måltider: - / - / -
Dag 3 Til bjergene i Sapa. Besøg i minoritets landsby Topas Ecolodge
Du bliver hentet tidligt om morgenen, for at køre med Topas Mountain Express til Sapa og Topas Ecolodge. Stilheden heroppe og de smukke udsigter over bjerge og dale er balsam for sjælen, og du nyde det hele fra din private terrasse.

Eftermiddagen byder på en kort cykeltur til nabolandsbyen Lech, som er beboet af den etniske minoritet Rød Dao. I landsbyen går vi på besøg hos en lokal Rød Dao-familie, og kan på nærmeste hold opleve kulturen hos minoriteten. I store træk leves livet i landsbyen, som det har været levet i århundrede. I respekt for hinanden og naturen.

Turen fortsætter til Moi landsbyen hvor du se kvinderne lave deres helt specielle og meget smukke broderier.

Inkluderede måltider: Morgenmad / - / -
Dag 4 Heldags vandretur til Silverstone Mountain Topas Ecolodge
Dagen er en fantastisk mulighed for at bestige Silverstone Mountain, og fra toppen nyde udsigten over dalens landsbyer og de omkringliggende bjerge. Undervejs vil du møde lokale etniske minoriteter - Rød Dao og Sort H’mong - og lære lidt om deres kultur og liv.

Denne vandretur fører dig til toppen af bjerget bag Topas Ecolodge. Turen er forholdsvis kort, men ret stejl op ad bakke. Først på veje, så igennem en Rød Dao-landsby og til sidst igennem en bambusskov. Fra toppen af Mount Silverstone er der en betagende udsigt over lodgen, Ban Ho landsbyen og Thanh Kim-dalen.

Turen ned går ad en mindre stejl rute. Her passerer du en lille, uberørt og meget flot Sort H’mong-landsby, skjult lige udenfor skoven.

Inkluderede måltider: Morgenmad / Frokost / -
Dag 5 Cykling til Nam Cang og Topas Riverside Lodge (TSC) Topas Riverside Lodge
Du er nu klar til din første dag på cykel. Din guide på turen er en GPS-telefon, som både kan vise dig vej, vise ansatte på lodgen hvor du befinder dig og endelig bruges som telefon, skulle du få brug for hjælp. Du er kort sagt i sikre hænder hele dagen, selvom du er på egen hånd.

Turen starter lige ved Topas Ecolodge og går ned i Muong Bo-dalen, lige nedenfor lodgen. Området er meget varieret med høje bjerge, frugtbare dale, risterrasser, landsbyer og samtidig hjemsted for flere etniske minoriteter. Du vil på turen få masser af muligheder for at komme tæt på hverdagen i landsbyerne. Folk hér er – som os gode turister – venlige og nysgerrige.

Den snoede bjergvej fører dig ned ad bakke til Ban Ho landsbyen, hvor Tay-folket bor i deres smukke stolpehuse. Brug gerne lidt tid på at udforske landsbyen.

Turen går videre mod Thanh Phu, hvor vi har udvalgt et sted du kan spise købe din frokost. GPS-telefonen viser dig vej og har endda et forslag til en spændende lokal ret.

Eftermiddagen er lidt mere udfordrende. Det går nu op ad bakke ad en lille grusvej til Nam Nhiu og Nam Than landsbyerne, som er beboet af henholdsvis Rød Dao og Blå H’mong minoriteter. De lokale børn vil følge dig med interesse og store smil, som du finder din vej mellem grise, høns og vandbøfler.

Dagens tur gennem det smukke landskab slutter ved Nam Cang Ved en brusende flod. Vi er dybt inde i Sapa dalen og tæt på Topas Riverside Lodge, der ligger i kanten landsbyen.

Resten af eftermiddagen er der tid til at slappe af, svømme eller gå rundt for at udforske Rød Dao landsbyen Nam Cang.

Mens du har cyklet har vores chauffør sørget for at transportere din bagage frem til Topas Riverside Lodge

Inkluderede måltider: Morgenmad / Frokost / Aftensmad
Dag 6 Cykling ned fra bjergene til Vo Lao (TSC) Vo Lao Guesthouse
I dag begynder cykelturen fra Nam Cang med at gå let ned ad bakke gennem rismarker, bjerge og landsbyer. Tag en pause og nyd udsigten over risterrasserne langs vejen og det smukke vandfald. Tag dig også tid til at betragte livet, som det leves som for generationer siden. Måske er bønderne i gang med at så eller høste den altafgørende ris – eller pløjer med en bøffel foran ploven.

Turen fortsætter ned ad bjerget langs Muong Bo-floden og ved middagstid ankommer du til Xuan Giao. Igen i dag har vi udvalgt et godt sted at spise frokost. Den lille restaurant byder på lækre lokale retter som fisk fra floden, forårsruller, kylling eller gris, alt sammen serveret med friskdampede ris.

Om eftermiddagen flader cykelturen ud. Først igennem byen hvor du lige har spist frokost, og derefter videre ud mellem marker og over floder i dalen, hvor Tay, Rød Dao og vietnamesere lever fredeligt sammen i landsbyerne. I løbet af eftermiddagen kommer du frem til Vo Lao landsbyen. Her ligger et lille pensionat, dagens mål og overnatningssted.

Hvis du har mod på mere kan du cykle hen til et lokalt marked ikke langt fra pensionatet, eller måske tage en gåtur rundt i landsbyen.

Inkluderede måltider: Morgenmad / - / -
Dag 7 Cykling langs marker og floder (TSC) Hong Ngoc Dynastie
I dag begynder cykelturen ad små stier og veje sydpå gennem dalen. Landsbyer, rismarker, folkeliv og ivrige børn. Du mødes med smil på din vej. Hele formiddagen stiger vejen let, med enkelte korte stejle stræk. Hele tiden ændrer landskabet med nye udsigter, med palmerne der suser svagt i vinden og de skrapskårne bjerge i baggrunden.

Ved middagstid når du frem Khan Yen, hvor GPS-telefonen igen har forslag til et frokoststed. Efter frokost fortsætter du den interessante tur videre gennem risdalen forbi landsbyerne med de karakteristiske stolpehuse, langs med vandløb, snart på grusveje, snart på stier i denne fjerne og fredelige egn i det nordlige vietnam.

Ud på eftermiddagen når du frem til landevejen ved Khe Lech, hvor en minibus venter på dig og kører dig det sidste stykke til hovedvejen, hvor du – efter et bad på et hotel – bliver samlet op af Topas Mountain Express, der sidst på eftermiddagen vil sætte dig af ved dit hotel Hanoi.

Inkluderede måltider: Morgenmad / - / -
Dag 8 Cruise i Lan Ha Bay La Pinta
Efter morgenmaden er det tid til at sætte kurs mod Lan Ha bugten. Lan Ha bugten er nabo bugt til den mere kendte, og overfyldte, Halong bugt. I Lan Ha har du samme imponerende natur, men deler pladsen med færre mennesker.

Du bliver kørt direkte ud til havet og molen, hvor en mindre båd sejler dig ud til det større skib, der skal sejle dig rundt i Lan Ha-bugten. Skibet bliver også dit hjem de næste dage, og derfor får du en god introduktion til skibet og sikkerheden ombord under velkomstdrinken.

Undervejs til Cat Ba-øen sejler du forbi masser af småøer, gennem kanaler og ud gennem Cat Ba-nationalparken. Hundredevis af smukke kalkstensklipper rejser sig op af havet, rovfuglene cirkler og fiskerbåde tøffer frem og tilbage.

Efter en liflig frokost med alt godt fra havet, fanget lige udenfor, er der landgang på Cat Ba-øen, hvor en bus kører dig Trung Trang-hulen inde i den fredede skov midt på øen. På en kort guidet vandretur i skoven bliver du introduceret til nationalparken og den tropiske natur.

Derefter er der mulighed for badning og kajakroning.
Tilbage på båden vil kokkene introducere dig til traditionel vietnamesisk madlavning. Måske får du lært et par nye tricks, der kan dupere hjemme i Danmark…

Middagen serveres om bord.
Efter middagen kan du prøve kræfter med blækspruttefiskeri eller nyde fritiden på din kahyts private balkon.

(M / F / A)
Dag 9 Cruise i Lan Ha Bay inklusiv kajak La Pinta
Du vågner i din kahyt med udsigt til de grønne kalkstensklipper, der rejser sig malerisk op fra havet. Efter morgenmaden ombord bliver du hentet af en lokal fisker, der tager dig med i sin lille træbåd på sejltur rundt i Lan Ha-bugten. En sejltur ikke kun for at nyde skønheden, men også for at lære, hvordan man her fisker med net.

Senere kan du selv padle i kajak og komme helt tæt – og i land – på de øer, hvor de store både ikke kan manøvrere. Find en dejlig strand, snup en forfriskende dukkert i vandet, få lidt sol på kroppen – eller nyd blot livet med en god bog i skyggen i dette herlige hjørne af verden.

Frokosten napper vi undervejs, igen med alt godt fra havet inden sejlturen fortsætter rundt i Lan Ha-bugten blandt øer, fiskerbåde og strande – og mon ikke der bliver tid til nok en svømmetur?
Aftensmaden serveres ombord, når vi igen er returneret til det store skib.

Inkluderede måltider: Morgenmad / Frokost / Aftensmad
Dag 10 Sidste dag på cruise. Med nattog til Dong Hoi Nattog
Vågn op midt i bugten, indånd den friske luft, se solopgangen på den brede horisont og beundre det betagende øhav. En kort sejltur i mindre båd tager dig til et nærliggende fiskeriområde med rigtig fine muligheder for billeder.

Tilbage på cruiseskibet kan du nyde morgenmaden, inden turen går mod Dark & Bright hulen. For at komme helt hen til hulen skal du sejle med bambusbåd.

Cruiseskibet serverer en lækker afskedsbrunch inden deres limousine service kører dig retur til Hanoi.

Inkluderede måltider: Morgenmad / Frokost / -
Dag 11 Tu Lan - 2 dages grotte eventyr Telt ved Tu Lan hulerne
Du ankommer til Dong Hoi stationen tidligt om morgenen. Vores chauffør er klar og kører dig til Phong Nha, hvor du kan få morgenmad inden den videre transfer til Tan Hoa, tæt på Tu Lan-grotterne.

For at komme til grotterne går du sammen med guiden et par kilometer mellem majs- og jordnøddemarker, og med vandbøfler som tilskuere, ned til Rao Nan-floden. Eventyret udfoldes foran dig, som du går op af en stenet bjergside og en lille åbning i junglen giver dig frit udsyn over floden og dalen.

Du kan nyde vores medbragte frokost i Hung Ton-grottens åbning og hér gøre klar til at fortsætte vandreturen videre ned gennem Hung Ton-dalen og op over Mango Bjerget.

Midt på eftermiddagen dukker dagens overnatningsplads, Tu Lan Campsite, op i horisonten. Tag bare en tur under vandfaldet inden dine guider sørger for en lækker BBQ-aftensmad.

Nattesøvnen får du i telt eller, hvis du har lyst, i en hængekøje mellem træerne.

Inkluderede måltider: - / Frokost / Aftensmad
Dag 12 Tu Lan grotterne fortsat Chay Lap Farmstay
Andendagen på din grotteekspedition starter med en solidt morgenbord, så er du klar. Du beynder med at krydse floden for at komme ind i hjertet af Tu Lan grottesystemet fra vandsiden gennem den blå lagunes indgang. Videre går det igennem grotten stadig ned ad floden indtil du når den tørre del af grotten og herfra fortsætter videre ind i komplekset.

Frokosten serveres som picnic lige ved siden af storslåede vandfald i Hung Ton-grottens åbning. Efter frokost fortsætter du ned gennem Hung Ton-grotten mod Tan Hoa dalen, og dermed afslutningen på 2 dages grotteoplevelser.

Nyd en kølig drink og tag eventuelt et brusebad inden turen går i bil tilbage mod dit hotel

Inkluderede måltider: Morgenmad / Frokost / -
Dag 13 På egen hånd Nattog
Phong Nha National Park er hjemsted for de mest majestætiske hulesystemer i verden - nogle over fire millioner år gamle - der er dannet på grund af renheden af kalksten her og de mange floder, der flyder gennem sine karstbjerge.

I dag råder du selv over tiden. Du kan besøge Paradise Cave eller Dark Cave, som ligger ikke langt fra dit hotel. Om aftenen vil du blive overført til Dong Hoi station til nattog til Danang.

Inkluderede måltider: Morgenmad / - / -
Dag 14 På egen hånd i historiske Hoi An Little Beach Hoi An
I dag er du på egen hånd I Hoi An og her er rigeligt at se på. Den gamle by er gennemskåret af kanaler og du kan overalt finde spor fra de mange handelsfolk, der i århundreder har besøg byen. Portugisere, hollændere, arabere, kinesere, franskmænd – alle har de været her og sat deres præg. Med de mange interessante bygninger fra de forskellige epoker er det naturligt at byen har status som Unesco verdenskulturarv.

Sømænd har handlet her, og fået syet deres tøj i Hoi An siden byens storhedstid. Havnen er sandet til i dag, men det vrimler stadig med gode og billige skræddere, som syr efter mål og leverer fra dag til dag. Er det i Hoi An du skal have fornyet garderoben?

Inkluderede måltider: Morgenmad / - / -
Dag 15 Cykling til den "Hemmelige strand" i Hoi An Little Beach Hoi An
Efter morgenmaden bliver du hentet på hotellet og dagens menu er en heldags cykeltur. Først går turen med en lokal færge lidt op ad floden, hvor første stop er et besøg i Cam Kim landsbyen, der især er kendt for sine snedker- og træskærerarbejder. Turen fortsætter ad rolige småveje gennem rismarker til et lokalt marked inden vi tager en båd til Cam Thanh landsbyen. Her kan de modige kan prøve en tur på vandbøffel. Cykelturen fortsætter til den fredelige An Bang-strand og en lækker frokost hos en lokal familie.

Eftermiddagen er til afslapning på stranden, men hvorfor ikke prøve at fange fisk med net eller fra de små kurvebåde? De lokale hjælper dig gerne og det er en herlig oplevelse.

Sidst på dagen cykler vi tilbage til Hoi An

Inkluderede måltider: Morgenmad / Frokost /-
Dag 16 Til Danang og videre mod Danmark
Din hjemrejse er fra Danang lufthavn, kun en times kørsel fra Hoi An, og du kan bruge dagen på at få de sidste oplevelser med, inden chaufføren kører dig til lufthavnen.

Inkluderede måltider: Morgenmad / - / -
Dag 17 Ankomst i Danmark

Fra 27.500 DKK / voksen

+ 4.750 DKK for single rejsende

Prisen inkluderer

  • Lokal guide som support på 3 dages selvguidet cykling
  • Sæde i limousine bus til/fra Sapa og Haiphong
  • Vand og snack på udflugter i Sapa
  • Kajak og bambusbåd
  • Cykel og hjelm
  • Togbillet Hanoi – Dong Hoi & Dong Hoi – Danang (delt 4 sengs kupe)
  • Flyrejse København - Vietnam t/r
  • Al lokal transport i privat bil med chauffør med mindre andet er angivet
  • Lokal engelsktalende guide på udflugter
  • Sim-kort og telefonhotline til lokal Topas ansat i Vietnam under hele rejsen
  • Alle overnatninger i delt dobbeltværelse
  • Måltider som beskrevet i dagsprogrammet
  • Adgangsgebyrer på alle inkluderede udflugter
  • Lufthavnsskatter og afgifter
  • Bidrag til rejsegarantifonden

Prisen inkluderer ikke

  • Lommepenge og udgifter til drikkevarer
  • Udgifter til ikke inkluderede måltider (ca. USD 5-15 pr. måltid)
  • Visum
  • Rejseforsikring og evt. afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge til lokale guider/portere/chauffører

Indhent rejsetilbud

Indlæser indhold
Luk